Borup Olie til Gulvafslibning er udviklet til at optimere arbejdet under afslibning af lakerede eller ferniserede trægulve. Når du arbejder med gamle overfladebehandlinger som lak og fernis, opstår der hurtigt en varme under slibningen. Denne varme får materialet til at smelte og klistre sig fast i slibepapiret, hvilket ikke alene hæmmer effektiviteten, men også slider unødigt på slibepapir.
Borup Olie til Gulvafslibning fungerer som et "kølemiddel", der nedbringer temperaturen på overfladen, så lak og fernis ikke brænder fast på slibepapiret. Ved at påføre olien under slibningen reduceres friktionen markant og giver dermed færre afbrydelser til papirskift. Det sparer både tid, materialer og frustrationer, og sikrer samtidig et mere ensartet og glat sliberesultat.
Borup Olie til Gulvafslibning er for både den professionelle gulvmand og den gør-det-selv-interesserede, der ønsker et mere effektivt arbejdsforløb og et flottere slutresultat.
Fremgangsmåde:
Ved normalt brug rækker gulvafslibningsolien 15-20 m2 pr. liter.