Farligt gods

Har du styr på dine farlig gods forsendelser?

Hvis din forretning leverer farligt gods til byggepladser og andre kunder, er du underlagt reglerne for transport af farligt gods.

Langt det meste gods fra Borup Kemi kan emballeres og medbringes eller leveres, uden at det fulde omfang af reglerne er gældende, da der findes er række undtagelser.

Uanset hvilket niveau i lovgivningen der anvendes, er det dog oftest krævet at personale der er involveret i transporten har modtaget en uddannelse. 

Anvender du ikke disse undtagelser, skal alle regler følges, og det betyder kort beskrevet

1. Personerne der er involveret i transporten skal have modtaget uddannelse, som skal være afpasset den enkelte persons ansvarsområder og opgaver.

2. Forsendelsen skal opmærkes efter reglerne med faresedler, overpack mærker, mm. 

3. Der skal under transporten medbringes transportdokument vedrørende alt det transporterede gods samt skriftlige anvisninger. Dette er et kort der beskriver betydningen af de enkelte faremærker samt forholdsregler ved ulykke.

4. Bilen skal være afmærket med orangefarvede skilte.

5. Bilen skal være forsynet med ildslukkere.

6. Der skal endvidere medbringes en række udstyr i bilen.

7. Virksomheden skal ha tilknyttet en sikkerhedsrådgiver. 

 

Alt dette og meget mere er beskrevet i ADR konventionen, som er et meget komplekst regelsæt der kan være svært at sætte sig ind i. Det kan blive dyrt ikke at gøre tingene rigtigt.

 

Borup Kemi har indgået en eksklusiv aftale på vegne af vores kunder med firmaet Cantell, om mulighed for at få uddybet ovenstående af nogle af de dygtigste personer på området. Cantell forhandler også udstyr som behøves til transportens gennemførelse.

 

Cantell kan med henvisning til Borup Kemi gratis kontaktes på:

Telefon: 76 24 00 42

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

 

 

 

 

Udskriv