Flise Imprægnering vs Forsegler

Hvad er forskellen på Sten & Flise Imprægnering og Super Forsegler?

Borup Imprægnering til Sten & Fliser er baseret på en vandig plast polymer, som ved fuld mætning fylder porerne i betonfliserne og dermed lukker overfladen bedre af. Det betyder fliserne suger mindre vand, tørrer hurtigere og giver dermed dårligere betingelser for begroninger som alger og lavvækster. Den kan dog ikke forhindre det. Det betyder, at fliserne bliver nemmere at rengøre de næste 3-5 år, da overfladen er mere mættet og ”lukket” end før behandlingen. Afhængig af påvirkning fra sol og almindelig vejrlig, samt ikke mindst den mekaniske påvirkning, er genbehandlingstiden på maximalt 5 år. For meget påført imprægneringsmiddel kan give fliserne et let ”mælket” skær.

Borup Super Forsegler er et helt andet type produkt. Den laver en usynlig ”glasering” af overfladen…. Den ætser nærmest porerne sammen således, at der kommer en langt mere bestandig og afvisende overfladestruktur, som er med til at holde fliserne pæne. Det er selvfølgelig ikke noget du umiddelbart kan se med det blotte øje. Begroninger har sværere ved at få ”fodfæste”, og overfladen bliver nemmere at rengøre. Du kan lidt sammenligne det med forskellen på glaserede teglsten og almindelige beton teglsten, dog uden at du kan se nogen glans - men virkningen bliver lidt det samme. Holdbarheden er længere. Vi regner med en genbehandlingstid på min. 5-8 år.

 

     

Udskriv