Borup Oxydfarve

Pulverfarve / Oxydfarve

Borup Oxydfarve bruges til farvning af bl.a. trætjære, mørtel og beton.

Den fås i 4 farver: Sort, Brun, Gul og Rød.

Anvendelse:

  • Farvning af beton/mørtel blandinger
    • Ved farvning med oxydfarver i beton og mørtel, tages udgangspunkt i bindemidlets pulvervægt.
    • Optimal farvestyrke opnås ved ca. 7% farvetilsætning. Som eksempel: 1m³ beton indeholder typisk op til 400kg. cement. 7% af 400kg. = 28 kg. pulverfarve. Dvs. der skal anvendes ca. 28 kg. pulverfarve pr. m³ beton for at opnå maksimalfarven.
    • Ønskes en lysere farve tilsættes mindre mængde. Her anbefales at afveje små mængder nøjagtigt til test blandinger, indtil den ønskede farve findes og således, at man efterfølgende kan skalere blandingsforholdet op.
    • For at opnå den bedste opløsning af farven i blandingen, bør oxydfarven opløses grundigt i blandingsvandet der skal tilsættes betonblandingen, og derefter blandes det hele sammen.

OBS: Betonens styrke vil aftage lidt fra ca. 5% farvetilsætning.

  • Farvning af trætjære
    • Ved farvning af trætjære, skal oxydfarven opløses i linolie inden det blandes i trætjæren.
    • Der tages udgangspunkt i den færdige blanding af Trætjære og Linolie. Dvs. at ved 10 liter færdigblanding skal der bruges ca. 0,7 kg oxydfarve for at opnå optimal farvestyrke.
    • Ønskes en lysere farve, tilsættes mindre mængde. Her anbefales at afveje små mængder nøjagtigt til test blandinger, indtil den ønskede farve findes og således, at man efterfølgende kan skalere blandingsforholdet op.
    • For at opnå den bedste opløsning af farven i blandingen, bør oxydfarven opløses grundigt i lidt af den linolie der skal tilsættes Trætjære blandingen, og derefter blandes det hele sammen.

Hold dig opdateret

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på produkter og gode råd.

Kundeservice (kl. 9-15)

+45 57 56 00 20

Telefonerne er lukket lørdag og søndag samt helligdage